Politikere havde modet - og borgerne bakkede op
For 25 år siden fyldte klima og miljø ikke nær så meget i bevidstheden
Det kan være svært at forestille sig i dag, men et centralt område som affaldssortering stod ikke særligt højt på dagsordenen dengang. Desto mere imponerende er det, at et lille forsyningsselskab i en lille landkommune lykkedes med at gå foran. Ikke bare i Danmark, men i det meste af verden. Det skyldes først og fremmest, at byrådet med daværende borgmester Poul Køppen i spidsen tog en modig beslutning – og borgerne bakkede op.
“Det var helt uhørte tanker, og man var jo forud for sin tid – ingen tvivl om det. Man forstod også at lave en ret stor gæld. Dér var man nok også forud for sin tid.”
Det var et meget stort skridt for en lille kommune – den daværende Grindsted Kommune – at føre kommuneingeniør Tage Christensen ideer om udnyttelse af affald og spildevand ud i livet. Prisen for det nye anlæg var høj, og man måtte selv udvikle det meste af teknikken undervejs.
"Det var helt uhørte tanker, og man var jo forud for sin tid – ingen tvivl om det. Og man forstod også at lave en ret stor gæld. Dér var man nok også forud for sin tid," husker Billund Kommunes mangeårige borgmester, Ib Kristensen med et glimt i øjet.”
Han blev valgt ind som menigt medlem af byrådet i 1997 – samme år som det nye Grindsted Renseanlæg blev indviet. Fra 2002 sad han 20 år som borgmester frem til januar 2022, så han har fulgt Billund Vand & Energi gennem hele den spændende udvikling fra at være en del af den kommunale forvaltning til at blive et selvstændigt selskab.
"I de første mange år måtte vi slås med økonomien i det nye renseanlæg – også efter jeg blev borgmester. Det var jo en stor investering for en lille kommune, og buen blev spændt hårdt op," fortæller Ib Kristensen med henvisning til den store investering, der var budgetteret til 170 mio. kr.
"Vi havde jo også nogle helt andre renteniveauer dengang. Jeg kan huske, at vi slog til med en omlægning af lånet, dengang renten kom helt ned på seks procent. Vi var enige om, at så billigt blev det aldrig igen," lyder det med et grin fra eks-borgmesteren.
"Men i dag kan vi jo glæde os over, at økonomien simpelthen er super."
Beslutningen var modig. Men det har nok også motiveret de lokale politikere, at de gerne ville forbinde Grindsteds image med noget mere positivt end gamle dages forurening fra det tidligere Grindstedværket. I Jydske Vestkystens store specialtillæg i anledning af indvielsen var der da også afsat to sider til en stor opslagsartikel om 'Grindsted Å's lidelseshistorie'.
"Man har set på det nye projekt med stolthed, for vi skal jo også huske på vores fortid. Selvom vi måske aldrig har snakket så meget om det, så har den del med forurening nok også spillet ind," vurderer Ib Kristensen
"Nu kunne man komme på forkant med udviklingen, og det har betydet noget – også for den almindelige borger her i kommunen."
Også på dén led ramte Tage Christensen rigtigt med sine visioner. Og hans planer var så overbevisende, at byrådet i sin tid fandt modet til at godkende dem uden de store sværdslag. Men opbakningen fra borgerne kom ikke uden en god portion sund skepsis i starten.
"Det var jo meget idealistisk, men også visionært – ordet 'bæredygtig' var jo dårligt nok opfundet," husker ingeniør og miljøsagsbehandler Jytte Søgaard, Billund Kommune.
"Men vi fik sået et kim i folks hjerter. De fik en forståelse for, at man kan gøre en forskel og være med til at gøre noget godt for miljøet. Det var jo heller ikke uvæsentligt, at vi kunne lave en hel del strøm og varme til husstandene, og vi kunne arbejde med jord-til-bord tankegangen."
“Nu kunne man komme på forkant med udviklingen, og det har betydet noget – også for den almindelige borger her i kommunen.”
Jytte Søgaard var med i udviklingen lige fra starten. Hun har bogstaveligt talt selv haft fingrene helt nede i projektet.
"Jeg stod og sorterede hjemme i mit eget køkken i halvandet år, inden ordningen gik i gang. Og det gjorde hele personalegruppen, der var involveret i det. Vi måtte jo prøve det af på egen hånd – og vi grinte lidt, at poserne havde bestået sildetesten. Sildelage skulle være noget af det sværeste for limen at holde til, så det prøvede vi selvfølgelig grundigt af."
Da starten gik i 1997, var Jytte Søgaard tovholder på den helt centrale opgave med at informere og overbevise borgerne om at se lyset i den nye ordning med sortering af madaffald.
"Der var ikke rigtigt andre kommuner, der arbejdede med det her, men vi måtte finde ud af, hvordan vi kunne komme i gang ude i husstandene."
En kommune i Københavnsområdet havde dog startet et forsøg med sortering af madaffald i et udvalgt område, og her kunne der laves lidt feltstudier. Så kommunens tovholder drog afsted med arbejdshandsker i bagagen.
"Jeg var derovre for at løbe sammen med nogle skraldemænd for at se, hvordan de gjorde det med indsamlingssystemet, og hvordan folk sorterede affaldet."
Jytte Søgaard syntes, det så fornuftigt ud – ikke mindst med en meget vigtig detalje: Der blev brugt papirsposer til madaffaldet.
“Problemet med plastikposer er jo, at der altid ryger noget plastik med, når poserne skal tømmes. En pose bliver måske til 1.000 stykker små plastik i neddeleren. Så ville vi få plastik ind i systemet, hvor det bl.a. ville give problemer for pumperne og til sidst ende i gødning ude på markerne. Derfor var det afgørende, at vi kunne bruge papirsposer," forklarer Jytte Søgaard.
Det blev dog noget af en opgave at forklare det til borgerne, da ordningen med sortering af madaffald skulle i gang.
"Der var nogle stier, der skulle trampes, men folk tog det til sig – og det gør de jo stadigvæk. I starten var folk meget videbegærlige – de ville være sikre på at gøre det godt nok," husker Jytte Søgaard.
Hun har med egne ord været 'helt ude i frontlinjen' med informationsarbejdet, f.eks. når hun stillede op med sin lille stand hos den lokale købmand rundt omkring i kommunen.
"Når jeg kom anstigende i varevognen og skulle læsse mit affaldsstativ af, stod de nærmest og 'overfaldt mig' for at høre mere om ordningen. Og hvis de så var kommet i god tid og havde stået og ventet et kvarters tid, så havde de jo nogle gange fået hidset hinanden lidt op," griner hun.
Jytte Søgaard tog det med et smil. Og det gjorde borgerne også, når først hun havde fået lejlighed til at forklare nærmere om den nye ordning og tankerne bag den. Interessen var enorm. Alle ville vide alt muligt – og de tog det til sig, når de fik mere information.
"Men papirsposer til madaffald i køkkenet!? Det var de godt nok skeptiske overfor i starten. 'Hvis man putter sovs ned i en papirspose, så falder bunden da ud' – den hørte jeg tit," siger Jytte Søgaard.
Hendes svar var enkelt: Tag hjem og prøv det! Poserne var beregnet til opgaven, og det hjalp på folks skepsis, når de først havde testet det i eget køkken. Men nogle gange gik det dog galt.
"Jeg har selvfølgelig haft nogle enkelte i telefonen med klager. Jeg blev f.eks. spurgt engang, om jeg vidste, hvordan bearnaisesovs så ud på et lyst uldtæppe..."
Selvom der var smuttere undervejs, gjorde papirsposerne det også nemmere at forklare den overordnede idé med, at der kun skulle organisk affald i den grønne spand.
"Hvis man nu skulle tage en gammel spegepølse ud af plastikken for at putte den ned i anden plastikpose – hvorfor kunne det hele bare ikke komme i? Så var det nemmere at forklare og forstå, når det skulle ned i en papirspose," påpeger Jytte Søgaard.
“Jeg har selvfølgelig haft nogle enkelte i telefonen med klager. Jeg blev f.eks. spurgt engang, om jeg vidste, hvordan bearnaisesovs så ud på et lyst uldtæppe...”
Et par år efter ordningens start blev der lavet en større interviewundersøgelse, hvor man søgte svar på det helt centrale spørgsmål: Hvorfor lykkedes ordningen med sortering af madaffald så godt her i kommunen?
Borgernes svar var lige så enkelt som spørgsmålet: Vi gør det, fordi kommunen siger, vi skal!
Der har siden været et par uheldige eksempler fra andre kommuner, hvor det grønne madaffald endte de forkerte steder, selvom borgerne omhyggeligt havde sorteret det. Men det havde man meget fokus på at undgå her i kommunen.
"Folk var jo interesserede i, at det skulle lykkes – og de holdt øje med, om vi gjorde det rigtigt! Det var et højt vurderet mål for os, at det hele skulle ende på biogasanlægget og ikke på forbrænding, for det havde vi jo lovet folk," understreger Jytte Søgaard.
"På et tidspunkt havde jeg f.eks. en dame i telefonen, som var kørt efter skraldebilen fra Hejnsvig – og så var den kørt ind på lossepladsen! Jeg kunne heldigvis forklare hende, at den kun kørte derind for at blive vejet – og derefter gik det selvfølgelig til biogasanlægget for at læsse af. Men det er et godt eksempel på, at vi skulle holde alle vores løfter 1:1."
Der er en anden og ret jordnær grund til, at ordningen er lykkedes så godt: Billund Kommune er en 'flad' kommune. Ikke kun på højdekortet, men også i forhold til bebyggelse, der primært består af parcelhuse og landejendomme. De fleste borgere har deres egen skraldespand. Det giver en større ansvarsfølelse og gør det nemmere at have dialog med den enkelte borger, hvis noget halter i sorteringen.
Alt i alt er der ikke så megen hokus-pokus bag succésen. Det handler om, at gode folk gik foran, og borgerne bakkede op, fordi systemet holdt, hvad der blev lovet.
Derfor kunne det lykkes. Også i et område af landet, hvor de brave borgere havde en sund jordnær skepsis og næppe kunne beskrives som 'miljøflippere' – slet ikke for 25 år siden.
"Det er jo ikke en spelt-kommune," som Jytte Søgaard formulerer det med et glimt i øjet.
"Men vi var tidligt 'oppe på beatet'. Og jeg kan huske fra en arbejdsgruppe under Miljøstyrelsen, hvor jeg sad, at vores model allerede i starten blev fremhævet som et mål for andre kommuner."
Hun kan glæde sig over, at borgerne stadig sorterer flittigt, og det grønne madaffald har en meget høj renhedsgrad.
"Men det skal selvfølgelig også holdes ved lige. Gryden skal holdes i kog, og vi har jo også haft meget fokus efterfølgende på at sortere affaldet ud i andre genbrugsfraktioner," siger Jytte Søgaard.
"Jeg synes også, at borgerne har taget ejerskab til ordningen. De er stolte af, at de har været med til at gå foran på området. Den pionérånd kan de være med til at give videre til nye borgere her i kommunen, for vi skal blive endnu bedre til at sortere i fremtiden. Det er jo ressourcer og ikke skrald, så vi skal tænke endnu længere på det område i fremtiden."
“Jeg synes også, at borgerne har taget ejerskab til ordningen. De er stolte af, at de har været med til at gå foran på området. ”
FORRIGE
Store visioner
NÆSTE