Fyrtårnet viser vej - til Fremtidens Renseanlæg
Etableringen af Billund BioRefinery i løbet af 2010-erne var kulminationen på et meget ambitiøst fyrtårnsprojekt, der skulle vise vej til Fremtidens Renseanlæg.
Nytænkningen bag det oprindelige Grindsted Renseanlæg tog endnu et kæmpe skridt, da det blev videreudviklet som Billund BioRefinery i løbet af 2010-erne. Det var kulminationen på et meget ambitiøst fyrtårnsprojekt, der skulle vise vej til Fremtidens Renseanlæg.
Billund BioRefinery byggede videre på grundideen og teknikken i det oprindelige anlæg, men blev videreudviklet med nye teknologier, der gjorde det endnu mere effektivt.
Inden da var en ny lov trådt i kraft i 2010: Kommunernes forsyningsselskaber skulle udskilles fra den kommunale forvaltning som selvstændige selskaber. Det blev startskuddet til det nuværende Billund Vand & Energi A/S, hvor selskabets første formand var Jørgen Krab Jørgensen.
Han var netop gået på pension efter mange år som adm. direktør for Billund Lufthavn, og som tidligere kommunaldirektør i Fredericia og amtsdirektør i Vejle Amt havde han den helt rigtige blanding af erfaringer fra offentlig og privat virksomhed. Året efter stiftelsen af det daværende Billund Vand A/S ansatte Jørgen Krab Jørgensen en ny, driftig direktør, Ole P. Johnsen, der kom med masser af nye ideer.
"Jeg så en uhyre kreativ person – en iværksættertype, som ville flytte noget, men samtidig havde respekt for det kommunale system. Så Ole var den helt rigtige mand på det helt rigtige tidspunkt," husker Jørgen Krab Jørgensen om ansættelsen af den nye direktør.
"Der var allerede et visionært projekt at bygge videre på, og det er vigtigt, at den slags ikke går i stå. Som et lille selskab skulle vi blive ved med at markere os, og af hensyn til fortsat udvikling og rekruttering skal der være noget dynamik."
Det blev starten på en ny æra med fuld fart fremad for selskabets udvikling – ikke mindst med fyrtårnsprojektet Fremtidens Renseanlæg, der nu er kendt verden over som Billund BioRefinery.
"Da jeg kom, var alt det kedelige med papirarbejde og formalia med selskabsdannelsen jo klaret.
Så jeg kunne koncentrere mig om at kigge på, hvad det egentlig er for en forretning, vi har," fortæller Ole P. Johnsen.
Selvom han i 2021 opsagde sin stilling for at rykke til miljøkoncernen Krüger, siger han stadig 'vi', når han taler om Billund Vand & Energi. Både virksomheden og de mange gode kolleger står stadig hans hjerte nært.
Dengang han blev ansat, skulle man finde nye balancer mellem det nye selskab og de tidligere kolleger hos kommunen.
"Vi plejede at joke med, at vi både blev udskilt og udskældt. Der var lidt en 'dem og os-kultur', og helt ærligt lå fejlen jo hos begge parter. Så det var noget af det, jeg tog fat på fra start. Sammen med alle medarbejderne og bestyrelsen gav vi håndslag på, at vi ville skabe en ny kultur. Det er dejligt at se, at det gav afsæt for den fantastiske arbejdsplads, vi har i dag," siger Ole P. Johnsen.
Lige fra starten bed den nye direktør mærke i en anden vigtig faktor i selskabet, som ikke skulle ændres – tværtimod skulle den dyrkes endnu mere.
"Da jeg startede, tænkte jeg, at vi faktisk sad med et guldæg i vores affaldsordning, for al den snak med bæredygtighed var først ved for alvor at komme på dagsordenen. FNs Verdensmål lå f.eks. stadig og boblede. Men Billund Vand & Energi havde jo en unik position ved at være mange år foran alle andre kommuner."
Udviklingen var så langt foran, at den i princippet også overhalede de stramme regler for regulering af forsyningssektoren. Affald og spildevand var dengang to adskilte siloer, som egentlig ikke måtte sammenblandes.
Men fra højeste sted var der fokus på at tage udviklingen videre. Så en dag ringede direktørens telefon med en skelsættende melding: Ole P. Johnsens kontakter hos Krüger kunne fortælle, at Miljøministeriet havde besluttet sig for et nyt dansk fyrtårnsprojekt med det ypperste af dansk vandteknologi. Et meget ambitiøst projekt, der skulle kombinere bæredygtighed og klima med sidste skrig i effektivitet.
Krüger var i sin tid rådgiver på udviklingen af det oprindelige Grindsted Renseanlæg. Det var jo i sig selv noget af et pilotprojekt og et arbejdende eksperimentarium, der teknisk trådte helt nye stier. Så Krügers ingeniører vidste, at her var et godt grundlag at bygge videre på.
Der var også opbakning fra bestyrelsen og ejerne på rådhuset til at gå efter fyrtårnsprojektet.
"Jeg udtrykte vist min sædvanlige, men også lidt betingede begejstring. Det var vigtigt, at vi kunne få nogle statsmidler med i det store projekt, men Ole havde også et godt netværk og var meget velanskrevet hos embedsmændene i Miljøministeriet," fremhæver Jørgen Krab Jørgensen.
"Men der er selvfølgelig altid en vis risiko. Vi tog nogle chancer – det er helt sikkert – men det var ikke vanvittige chancer, vi tog."
Der var da også nogle store sten på vejen. Dels var det en national konkurrence, Miljøstyrelsen opslog for projektet. Samtlige aktører, som var noget ved musikken i den danske vandbranche, var voldsomt interesserede i den store og prestigefyldte opgave. Lillebitte Billund Vand var oppe mod en hel hær af rådgivere, entreprenører og meget, meget større forsyningsselskaber.
Og dels skulle man kæmpe mod en hel del skepsis – også på hjemmebane i den kommunale forvaltning – over at kunne løfte projektet som et lille selskab.
"Der var virkelig rift om at få det her. Også fordi fyrtårnsprojektet var anderledes end alle andre former for tilskudsprojekter, fordi vi skulle videreudvikle på teknologier, der allerede fandtes. Man fik ikke mange penge til forskning, men til mursten. Derfor synes jeg, det var rigtig interessant for os," fortæller Ole P. Johnsen.
Projektet førte til, at direktøren med egne ord 'stjal' en medarbejder i den kommunale forvaltning, som var tiltænkt en nøglerolle i projektet – ingeniør Bjarne Bro. Han havde i sin tid medvirket ved udviklingen af det oprindelige renseanlæg og var straks fyr og flamme ved udsigten til at bringe projektet videre i 'Version 2.0'.
"Kommunen havde måske nok en ide om, at der bare skulle være fire mand herude i et hønsehus. Men da Ole kom til med sine ideer, havde han – i øvrigt ligesom Tage Christensen havde i sin tid – held til at overbevise ejerne om, at der var potentiale til at gøre noget stort med anlægget," husker Bjarne Bro.
"Men for mig personligt var det også med følelserne uden på tøjet. Det handlede jo også om min fremtid, og hvis ikke projektet var blevet til noget, var jeg nok kommet lidt tidligere på pension."
Hans bekymring var meget reel. Det lå absolut ikke på den flade hånd, at et lille forsyningsselskab langt ude på heden skulle løbe med det store projekt.
"Dengang var der også en stemning blandt direktørerne i branchen af, at de store selskaber troede, de skulle bestemme det hele og have det hele. Og så kom der sådan et lille ydmygt renseanlæg fra en lille kommune og ville lege med," griner Bjarne Bro.
"Men vores projekt var det mest banebrydende, og det kunne løse de problemer, man havde rundt omkring med at få rådnetanke til at fungere ordentligt. Det nye var at få 'grøden' af affald og spildevand gennem en termisk hydrolyse (dvs. trykkogning) – og det havde man ikke rigtig gjort før."
Hydrolyseprocessen er en længere teknisk udredning. Dog ikke nær så kompliceret som den proces, der udspandt sig i den periode, hvor Miljøministeriet skulle udpege en vinder til sit fyrtårnsprojekt.
Vinderen kunne indkassere det højeste tilskud, der nogensinde var givet til den slags projekter – 15 mio. kr. ud af det samlede budget på ca. 72 mio. kr. – og alle kneb gjaldt for de selskaber, der ville holde andre fra fadet.
"Nogle af konkurrenterne klagede over, at et lille selskab som Billund Vand & Energi aldrig nogensinde ville kunne løfte den udfordring. Andre mente ligefrem, at det var farligt for hele branchen, for det ville ikke lykkes og ende i en kæmpe katastrofe," fortæller Ole P. Johnsen.
Det var da også en meget stor mundfuld. Det indrømmer den tidligere direktør glad og gerne i dag. Selskabets lille størrelse var dog ikke kun en ulempe, men også en styrke.
"Vi skulle jo ikke sende papirer rundt internt i virksomheden i 25 eksemplarer. Vi kunne sådan set bare rykke på tingene. Og selvom medarbejderne nogle gange kiggede på mig og sagde, at jeg var tosset, så sagde de jo også: 'Fedt nok – lad os prøve det!' Så kastede vi os ud i det, og det er jo en del af ånden i selskabet."
Og det endte lykkeligt for Billund Vand & Energi. Det bedste projekt vandt over vaner og traditioner. Mod alle odds blev fyrtårnsprojektet tildelt et lille selskab i en lille kommune, som ikke var til at komme udenom. Fremtidens Renseanlæg skulle udvikles i Billund Kommune.
Lige siden har der været et sandt rend af både danske ministre og miljøpolitikere samt fagfolk og politikere fra hele verden. Pludselig fik hele egnen glæde af en helt ny type 'turister', der kommer fra hele verden for at studere 'Billund-modellen' for affald og spildevand. De kom både under udviklingsfasen, og de kommer stadig i en lind strøm fra hele verden for at nærstudere Billund BioRefinery, og de gode praktiske erfaringer, der løbende bliver indhentet.
Gennem årene har der været hundredevis af besøg, lige fra danske studerende over kinesiske borgmestre til miljøforskere og folk i vandbranchen fra hele verden. Allerede i den fireårige periode, hvor projektet blev udviklet, var der cirka 1.600 besøgende fra Danmark og 800 personer fra udlandet. Strømmen af besøgende fortsætter – alene i første halvdel af 2022 var der f.eks. hele tre besøg fra USA.
Billund BioRefinery fik sin officielle indvielse 8. juni 2017 – og udviklingen går videre.
FORRIGE