En kompliceret fødsel – med masser af læring
Grundlæggende var der en ret simpel idé bag ingeniør Tage Christensens pionértanker i sin tid. Men det var lettere sagt end gjort
Grundlæggende var der en ret simpel idé bag ingeniør Tage Christensens pionértanker i sin tid: Bland det grønne madaffald med spildevand og udnyt energien i 'grøden' med en forgasning, hvor den grønne gas omdannes til strøm og varme. Men det var lettere sagt end gjort.
Der var ingen facitlister at kigge i. Der var ikke rigtigt nogen erfaringer at trække på hos andre kommuner. Byggeklodserne til anlægget var der sådan set hver for sig rent teknisk, men man måtte selv sætte dem sammen – og prøve sig frem.
Derfor blev der lige fra starten tænkt ud af boksen – og på tværs af de 'siloer', der traditionelt har præget forsyningsbranchen. Lige fra starten af projektet udnyttede man dét, som i dag er moderne at kalde 'sektorkobling'. Affald og spildevand var normalt adskilte verdener, men for at føre visionerne ud i virkeligheden krævede det et miks af kompetencer – også helt bogstaveligt talt.
Der blev f.eks. anskaffet en stor, gammel blandemaskine, som en landmand havde brugt til at blande foder. Den kunne rumme 15 kbm og blev fyldt med slam og grønt affald, som var snittet i stykker.
Udviklingen af det helt nye Grindsted Renseanlæg – der senere blev videreudviklet til Billund BioRefinery – startede med et forsøgsanlæg på det gamle Rens Øst-anlæg i den østlige udkant af Grindsted.
“Det var helt nyt for ham at bruge sådan en maskine til grønt husholdningsaffald. Han var vant til at bruge neddelere til at klippe gamle fiskenet i stykker.”
"Vi fik skaffet seks ton affald – jeg tror det var fra Lyngby – hvor der blev kørt et forsøg med sortering af grønt affald. Det kørte vi så igennem neddeleren for at se, hvordan det virkede," husker Arne Søgaard, der også var med lige fra start og nu er driftschef hos Billund Vand & Energi.
Leverandøren havde opstøvet en passende neddeler (til at snitte affaldet i stykker) i Tyskland, og han var så nysgerrig på eksperimentet, at han selv kom til Grindsted for at kigge med.
"Det var helt nyt for ham at bruge sådan en maskine til grønt husholdningsaffald. Han var vant til at bruge neddelere til at klippe gamle fiskenet i stykker."
Det er endnu et eksempel på, at det hele var på prøvestadiet – og der skulle trampes nye stier for at gå foran.
"Vi havde også købt en gammel pulper, hvor vi prøvede at blande affald og spildevandsslam, og så kørte vi det gennem varmeveksleren for at se, hvordan det fungerede. Der blev lavet rigtig meget benarbejde," fortæller Arne Søgaard.
Og selvom der blev afprøvet mange ruter til målet – også nogle blinde veje – var én helt central forudsætning med på hele rejsen:
"Hele anlægget skulle være køreklar fra dag ét – inden borgerne skulle begynde at sortere. Folk skulle jo være helt sikre på, at vi ikke bare blandede affaldet sammen alligevel, når de havde stået og sorteret det. Og vi havde allesammen viljen til at få det op at køre," husker driftsoperatør og skadedyrsbekæmper Poul Sandberg fra Billund Vand & Energi.
Han var en anden af de praktiske pionérer, der var med lige fra start og i øvrigt har fejret 40 års jubilæum i 2022. Som ufaglært alt-mulig-mand med en bred erfaring er han også et godt eksempel på, at praktik og teori altid er gået op i en højere enhed hos Billund Vand & Energi.
Det har alle dage været en styrke for selskabet – især i den tidlige pionérfase, hvor ideerne skulle overføres fra papir til praktik. Ingeniørerne tegnede og projekterede, men en stor del af successen kan tilskrives en flok dygtige praktikere med både hoved og hænder skruet rigtigt på. Den slags mennesker, der spytter i næverne og prøver sig frem, når de skal have noget nyt til at fungere.
"Der var jo ingen af os, der kendte noget til det, og vi var en blanding af f.eks. arbejdsmænd, smede, elektrikere og folk fra landbruget," påpeger Arne Søgaard.
"Men der var den der fælles holdning, at vi nok skulle få det til at virke. Også når vi nogle rent ud sagt – og helt bogstaveligt – stod i lort til halsen. Så måtte vi jo bare ind og vaskes bagefter."
Udviklingsfasen blev en frugtbar vekselvirkning mellem teori og praksis. Mellem tanker og test.
Der var en god pionérstemning både ved skrivebordet og 'på gulvet', så alle blev klogere undervejs.
Det gjaldt bl.a. for typen af pumper i projektet. Det varme slam ødelagde simpelthen de pumper, der oprindeligt var specificeret til anlægget. Så sadlede man bare om til en anden løsning.
Det var ikke kun teknisk, at der blev brug for tilpasninger, da det nye anlæg blev udviklet. Personalet måtte også vænne sig til nye tider, for nu var der var krav om døgnvagt med overvågning.
"Vi skulle jo til at have skiftende vagter, og det var pludselig en helt ny verden. Tidligere var vi vant til at holde fri fra klokken tre om eftermiddagen til klokken syv næste morgen, men nu skulle nogen have ansvar for, at det hele kørte hele døgnet," forklarer Arne Søgaard.
Den fagre nye verden bød bl.a. på små 'bippere' som en del af OPS-systemet - Offentligt Personsøger System – en slags forløber for SMS'er.
"Den kunne jo give en fejlmelding med forskellige koder, men man kunne ikke gøre noget hjemmefra alligevel – vi havde jo hverken computere eller internet," lyder det med et nostalgisk grin fra de to kolleger.
Poul Sandberg og Arne Søgaard
I løbet af 90-erne fik vagten dog en computer med hjem – og en hel kuffert med et telefonmodem. Hvis man kan huske den slags fra internettets barndom, glemmer man aldrig den knasende, hylende lyd og den laangsomme proces, når man endelig fik forbindelse til nettet.
"På den måde kunne vi koble os på styringen af anlægget, men det tog sin tid. Nogle gange var det faktisk hurtigere bare at køre herud," fortæller Poul Sandberg.
Næste store fremskridt var mobiltelefoner, der kunne sende SMS, og i dag er der selvfølgelig fuld – og lynhurtig – digital opkobling til anlægget.
"I det hele taget var det en kolossal omvæltning at komme fra det gamle renseanlæg og så herud. Det var meget mere varierende og krævende at drive det nye anlæg. Bare en ting som at bruge computer var jo en helt ny verden, der åbnede sig for os. Jeg havde aldrig rørt sådan én før," fortæller Arne Søgaard.
"Pludselig havde vi jo meget mere overblik over vores drift med styring, regulering og overvågning. På det gamle anlæg var det groft sagt bare vand ind og vand ud og så nogle riste, der drejede rundt. Vi gik så og fejede lidt og hev måske lidt i en pumpe. Men nu havde vi pludselig overblik over alt med flow, kvælstof, fosfor og en masse andre ting, som vi ikke havde mulighed for tidligere."
Rent teknisk var det et kvantespring. Men pionérarbejdet gav også et stort spring i forståelsen for hele tiden at søge nye løsninger og have et godt og tæt samarbejde mellem kollegerne. Det er dén ånd, der har præget Billund Vand & Energi lige siden og har gjort stor gavn i senere projekter.
"Vi lærte, at alle skulle arbejde som et team, for vi var afhængige af hinanden," lyder det fra de to kolleger.
"Så der altid været den indstilling, at vi skulle bakke hinanden op. Selvom vi er en meget blandet flok, har der altid været en god kollegial opbakning."
FORRIGE